FREDERIKSSUND: Ifølge lokale i området er det afspærrede hus, som Politihjemmeværnet har bevogtet natten igennem, den forsvundne Maria From Jacobsens boæl. Mandag morgen er hunde og teknikere mødt op på stedet.
Nordsjællands Politi igennem flere uger efterlyst den 43-årige Maria From Jacobsen fra Frederikssund. Hun forlod ifølge de hidtidige oplysninger sit hjem i nedtrykt tilstand mandag den 26. oktober. Ifølge politiets efterlysninger indtil nu havde hun taget en mindre taske med lidt tøj samt nogle kontanter med sig, men havde efterladt sin telefon, computer og betalingskort i hjemmet.
Natten til mandag afspærrede Nordsjællands Politi af endnu ukendte årsager villaen i Frederikssund, og natten igennem har soldater fra Politihjemmeværnet bevogtet stedet.
Ved 10-tiden ankom flere hundepatruljer samt Teknisk Støtte fra Nordsjællands Politi, ligesom enheder fra Kriminnal Teknisk Center også er ankommet til adressen.
Indtil videre har Nordsjællands Politi ikke oplyst noget om årsagen til tilstedeværelsen på adressen, men blot bekræftet at politiet er tilstede. Der er således kl. 11.00 intet nyt i sagen.
Savnet: Maria From Jacobsen beskrives som 43 år, 177 cm høj, almindelig af bygning med skulderlangt lyst hår. Hun var iført sort halvlang dunjakke mørke bukser samt sorte ”Ilse Jacobsen” gummistøvler. Hun kørte fra sit hjem i en hvid Chevrolet Spark med registreringsnummer AK 82 345. Bilen er blevet fundet på Frederikssundsvej i Brønshøj.
Nordsjællands Politi vil meget gerne høre fra borgere, som har set Maria From Jacobsen eller i det hele taget har oplysninger om Maria From Jacobsen.