Groft røveri: Offer blev sparket og fik et bælte strammet om halsen


Foto af de efterlyste røvere. Foto: Københavns Politi


Københavns Politi efterlyser onsdag eftermiddag fire mænd for et særdeles groft gaderøveri.

En 33-årig mand blev natten til onsdag lokket ind i en ældre Skoda Fabia hatchback, hvor venstre forlygte var defekt. Det skete i Sværtegade i Indre København

Like localeyes.dk på Facebook

Røverne kørte nu den 33-årige mand til Kløvermarksvej på Amager.

Her blev manden udsat for grov vold. Han fik både slag og spark i ansigtet, og dertil fik han lagt et bælte om halsen, som blev strammet til.

Politiet oplyser, at offeret efter omstændighederne har det godt og vil blive udskrevet senere onsdag.

Overvågningsbilleder af røverne er blevet frigivet af politiet, og personer med oplysninger i sagen kan kontakte Københavns Politi på telefon 114 eller 33 14 14 48.


Foto af de efterlyste røvere. Foto: Københavns Politi

Foto af de efterlyste røvere. Foto: Københavns Politi