Gerningsstedet i Rantzausgade på Nørrebri København.
Københavns Politi leder tirsdag aften efter to mænd, der kort efter klokken 19 stak en 38-årig mand ned på Nørrebro.
Overfaldet skete i Rantzausgade, hvor offeret blev stukket i alt tre gange i brystet og i lysken.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt– Der er tale om overfladiske stik, og han er ikke i livsfare, fortæller vagtchef Kristian Aaskov.
Ifølge politiet var der ikke tale om røveri, og overfaldet virker umiddelbart helt umotiveret.
– Han kommer gående og bliver passet op af de to mænd. Efter en kort ordveksling bliver han så stukket med kniven, forklarer vagtchefen.
Offeret er bragt til Rigshospitalets Traumecenter, og det har ved 20-tiden ikke været muligt for politiet at afhøre ham nærmere om episoden. Derfor har man heller ikke et signalement af overfaldsmændene.
Mere tv fra gerningsstedet.
Tekniker på gerningsstedet.
/ritzau/