Arkivfoto
Retten i Lyngby slog tirsdag fast, at falsk indsamling betragtes som alvorlig kriminalitet, der undergraver samfundets tillid til indsamlinger.
Et rumænsk kærestepar har tirsdag fået en straksdom på 40 dages fængsel, hvorefter de bliver udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt– Jeg er tilfreds med, at retten også mente at der var tale om alvorlig kriminalitet. Der blev ved dommen lagt vægt på, at den type kriminalitet er ødelæggende for folks tillid til det danske indsamlingssystem, udtaler anklagerfuldmægtig Andreas Juul Bjørn.
Mandag eftermiddag klokken cirka 13:35 anmeldte en civil borger, at han havde observeret at to mænd, som udgav sig for at være døvstumme.
Mændene samlede påstod, at de samlede ind til ”Center for døve og stumme”, og de fik flere personer til at donere penge og skrive sig på en indsamlingsliste.
De to rumænske mænd med alderen 22 og 25 år havde taget opstilling på en p-plads ved Arbejdernes Landsbank i Lyngby Hovedgade, hvor de rettede henvendelse til forbipasserende, især ældre kvinder .
En borger fattede dog mistanke til de to personer og rettede henvendelse til den ene, som flygtede fra stedet. Borgeren lavede en civil anholdelse af den anden mand indtil en patrulje kom frem og overtog anholdelsen.
Mandens rumænske kæreste var også tilstede for at samle penge ind og blev ligeledes anholdt.
Parret blev sigtet for bedrageri og fremstillet i grundlovsforhør i dag og idømt en straksdom på 40 dages fængsel, udvisning af landet og indrejseforbud i seks år.
Desuden blev de kontanter, som parret var i besiddelse af, konfiskeret.