39-årig bed betjent i fingeren


Betjentene fandt den 39-årig i en affaldscontainer, men da han kom op, gjorde han heftigt modstand og råbte og truede betjentene. Arkivfoto


En 39-årig mand fra Sakskøbing blev søndag morgen klokken 3.14 anholdt på Brovejen i Nykøbing.

Politiet var blevet tilkaldt, fordi der havde været noget uro ved First Floor, og den 39-årige var blevet smidt ud fra stedet, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Betjentene fandt den 39-årig i en affaldscontainer, men da han kom op, gjorde han heftigt modstand og råbte og truede betjentene.

Det lykkedes den 39-årige at få bidt en af betjentene i fingeren, så den brækkede, og han sparkede ud efter en anden.

Den 39-årige blev derfor sigtet for vold mod politiet og for trusler, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt. Han blev løsladt igen klokken 16.13.