Europas mest eftersøgte terrorist: Fældet af pizza-trang


Arkivfoto


Fredag blev Europas mest eftersøgte mand, Salah Abdeslam anholdt. Nye oplysninger viser nu, at det var pizza, som fældede terroristen

Salah Abdeslam har været en jagtet mand siden det blodige terrorangreb i november 2015 i Paris, hvor han menes at have spille en afgørende rolle i planlægningen og udførslen.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Flere medier beretter, at efterretningstjenesterne i Frankrig og Belgien i tirsdags fik solide efterretninger om, at Salah Abdeslam opholdt sig i Beligen.

De havde fået flere tip om mulige opholdssteder, men indsatsen blev koncentreret om et hus i arbejderkvarteret i Bruxelles i gaden Rue Quatre-Vents.

Dette hus, som i øvrigt ligger få hundrede meter fra Salah Abdeslams barndomshjem, var dog tilsyneladende kun beboet af en enkelt kvinde.

Efterretningstjenesterne var dog overbeviste om, at flere gemte sig inde i huset, og man indledte derfor en intensiv overvågning af huset.

Efter flere dages overvågning, bestiller husets tilsyneladende eneste beboer pizza, og dermed fik efterretningstjenesten den bekræftelse, de havde brug for.

Kvinden bestilte nemlig flere store pizzaer – langt mere end en enkelt kvinde kunne spise.

Specialstyrkerne stormede herefter huset, og efter en hidsig skududveksling blev Salah Abdeslam anholdt.