Ung kvinde død efter at have indtaget en ecstasy-bombe


En 21-årig kvinde er død efter at have indtaget det, som politiets vagtchef kalder en ecstasy-bombe. Arkivfoto


En 21-årig kvinde er død efter at have taget det, politiet kalder en ecstasy-bombe.

Midt- og Vestjyllands Politi advarer nu mod noget livsfarligt narko, der er i omløb. En 21-årig kvinde er død efter at have indtaget det, som politiets vagtchef kalder en ecstasy-bombe, skriver tvmidtvest.dk.

Like localeyes.dk på Facebook

Vi advarer i pressen om farlig narko, der er i omløb i Silkeborg. En 21-årig kvinde er død – hun blev indbragt til sygehuset fra en adresse i Silkeborg lørdag morgen og døde klokken 08.53, siger vagtchef Kjeld Nedergaard til TV2 Østjylland.

En anden kvinde er også indlagt efter at have indtaget stoffet, men hun overlever.

– Den afdøde er ikke kendt i narkomiljøet. Den anden overlever, og hun kan fortælle, at det er købt på en adresse i Silkeborg, siger Kjeld Nedergaard.

Vagtchefen fortæller, at der formentlig er tale om et slags syntetisk stof, der altså er meget farligt at indtage.

Den afdøde blev indbragt til sygehuset fra en adresse på Estrupsgade i Silkeborg. Stoffet er købt på en endnu ikke fastlagt adresse i byen.

/ritzau/