Politiet knalder hashliga: Seks personer anholdt


Politiet mener, at to af de anholdte har været en slags hash-bagmænd, der mistænkes for at have leveret hash til Pusherstreet på Christiania og kunder i Sverige. (Foto: Københavns Politi)


Fem mænd og en kvinde blev i går anholdt under en politiaktion, hvor der blev ransaget 10 steder på Sjælland.

Politiet fandt under ransagningerne 97 kilo hash og 252 gram kokain.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Sagen er efterforsket af den særlige politienhed Task Force Pusherstreet.

Politiet mener, at to af de anholdte har været en slags hash-bagmænd, der mistænkes for at have leveret hash til Pusherstreet på Christiania og kunder i Sverige.


Hash pakket i tasker klar til transport beslaglagt af politiet. (Foto: Københavns Politi)

Vi har efterforsket i nogle måneder mod nogle personer, som vi har mistænkt for at levere hash. Sagen kører med relation til Pusher Street, så noget af hashen skulle formentlig derud. Vi holder øje med dem, og så kan vi se, at der er noget hash, der ryger til Sverige, og så vælger vi at slå til nu, siger Steffen Th. Steffensen Københavns Politi.

En 55-årig kvinde er sigtet i sagen for at have distribueret ikke under 12 af de 66 kilo hash, mens de resterende tre mænd, der er 20, 33, og 44 år gamle, er sigtet for besiddelse de 97 kilo hash, som politiet i går beslaglagde på en adresse på Midtsjælland, skriver tv2.dk.