18-årig amok: Tæsker 16-årig kæreste med golfkølle


Arkivfoto


En 18-årig mand fra Hillerød er blevet varetægtsfængslet for grov vold mod hans 16-årige kæreste. Den 18-årige er også sigtet for vold mod en politimand.

Tirsdag formiddag kl. 09.38 blev der slået alarm til 1-1-2 fra en adresse på Hillerødsholmsalle, her var en 16-årig pige blevet overfaldet af en 18-årig mand.

Like localeyes.dk på Facebook

Politipatruljer kom frem til stedet hvor den 18-årige gerningsmand, den 16-årige piges kæreste, blev anholdt på stedet og sigtet for legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter.

Det viste sig at den 18-årige mand ad to omgange havde udsat sin kæreste for grov vold, den 16-årige pige er ifølge sigtelsen mod den 18-årige mand blevet slået med en golfkølle og tildelt flere knytnæveslag, hun er blevet nikket skaller og har også fået en kniv sat for struben.

Volden er sket ad to omgange, den ene gang var d. 23. januar og så igen tirsdag formiddag.

Patruljen kørte den 18-årige voldsmand til afhøring, mens hans 16-årige offer blev kørt til sygehuset for behandling.

Onsdag formiddag kl. 09.30 endte et grundlovsforhør ved Retten i Hillerød med en varetægtsfængsling af den 18-årige mand frem til den 31. marts.

Efter retsmødet skulle han lægges i håndjern, hvilket han ikke var helt tilfreds med, han protesterede og nikkede pludselig en betjent en skalle.

Han blev derfor sigtet for vold mod tjenestemand, oveni sin sigtelse for vold mod sin formentlig kommende ekskæreste.