Breivik har sagsøgt den norske stat for brud på menneskerettighederne, fordi han er utilfreds med sine afsoningsforhold. Retssagen kommer til at vare fire dage. Arkivfoto
885 gange er jeg blevet kropsvisiteret nøgen.
Sådan lyder det fra den dømte massemorder Anders Behring Breivik onsdag under retsmødet i Skien i Norge, hvor har forberedt en tale på halvanden time, som skal begrunde, hvorfor han synes, at hans afsoningsforhold er umenneskelige.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtBreivik har sagsøgt den norske stat for brud på menneskerettighederne, fordi han er utilfreds med sine afsoningsforhold. Retssagen kommer til at vare fire dage.
– Jeg har forsøgt at dokumentere alt. Frem til i dag har jeg været udsat for 885 nøgne kropsvisitationer. 880 af dem har været i Ila (fængsel red.) og omkring fem i Skien (fængsel red.).
Det inkluderer de visitationer, som blev foretaget under retssagen i Oslo Tinghus (domstol i Oslo), siger Breivik ifølge flere norske medier.
Breivik sad først i Ila-fængslet uden for Oslo, men blev i 2013 overført til fængslet i Skien.
Men kropsvisitationerne er ikke de værste, mener Breivik. Det er den manglende menneskelige kontakt. Han mener, at det største fysiske indgreb er selve isolationen, han oplever i fængslet.
– Jeg er blevet spærret inde i en i en isolationscelle 23 timer i døgnet. Jeg ved, at medierne er blevet nægtet at referere det, men det er det, som skete, siger Breivik ifølge avisen VG.
I 2014 fik han en besøgsven i fængslet, en major. Samtalerne med majoren foregår gennem en glasvæg to gange om måneden ifølge Breivik.
– Jeg har ikke haft kontakt med mennesker, ud over betjente, uden glasvæg de seneste år. Bortset fra en gang med min mor før hun døde, siger Breivik.
Derudover forkaster han, hvad han kalder en streng brevkontrol. Han siger, at han har fået 3500 støttebrev fra forskellige mennesker, og at mange ønsker at besøge ham.
Tirsdag blev der sendt live-tv fra retsmødet, men når Breivik afgiver sin forklaring onsdag, må der ikke sendes live, da man er bange for, at han sender koder ud til meningsfæller
Breivik har skrevet en tale på 13 sider om sine afsoningsforhold, da han synes, at hans forhold er umenneskelige. Han skal beskrive sin hverdag i fængslet, og hvordan han har oplevet restriktionerne.
Den 37-årige Breivik blev 24. august 2012 idømt 21 års forvaring for i juli 2011 at have skudt og dræbt 69 unge på øen Utøya og at stå bag en bombesprængning ved regeringshovedkvarteret i Oslo. I alt mistede 77 personer livet.
Tirsdag heilede han, da han fik håndjernene af, da retsmødet skulle begynde. Det frabad dommer Helen Andenæs Sekulic sig, at han gjorde dagen efter. Og det lod Breivik være med onsdag, da han ankom.
/ritzau/