Arkivfoto
Gigt, depression, angst og skizofreni. Helbredet er en afgørende årsag til, at de danske kontanthjælpsmodtagere ikke har et job.
Det vurderer sagsbehandlerne i en undersøgelse, som Dansk Socialrådgiverforening har foretaget.
– Når ikke flere er på arbejdsmarkedet, så er det fordi, at de har nogle helbredsmæssige og sociale problemer, som er en barriere for, at de kan have et arbejde, siger formand Majbrit Berlau.
Undersøgelsen omfatter et tilfældigt udsnit af 1000 sager, som socialrådgiverne i landets jobcentre har. Den viser, at 90 procent har helbredsproblemer, som står i vejen for, at de kan have et job.
38 procent vurderes at have dårligt helbred, 30 procent vurderes at have meget dårligt helbred, mens kun 11 procent har et godt helbred, og 21 procent har et nogenlunde helbred.
Torsdag ventes regeringen at vedtage et nyt kontanthjælpsloft, som betyder, at ledige højst kan modtage offentlige ydelser på 80 procent af et lavtlønsjob til 17.700 kroner om måneden.
Men det vil ikke få flere i arbejde, advarer Majbrit Berlau, som frygter, at den lavere ydelse vil føre til stress og fattigdom og forværre kontanthjælpsmodtagernes chancer for at blive klar til et job.
– Vi er rigtig bekymrede. Man straffer en gruppe borgere, som er for syge til at have mulighed for at reagere på den økonomiske pisk, der bliver svunget over hovedet på dem, siger hun.
Majbrit Berlau påpeger, at Beskæftigelsesministeriets egne beregninger viser, at kun 700 forventes at komme i job, mens over 30.000 rammes af de lavere ydelser.
– I al beskedenhed kan man vel godt efterlyse en eller anden form for refleksion om mål og midler. Det er en voldsomt stor gruppe, som bliver ramt, siger formanden.
Hvis kontanthjælpsmodtagerne skal i arbejde, kræver det, ifølge socialrådgiverne, at der bliver afsat flere midler til behandlingstilbud, og at kommunerne og regionerne bliver bedre til at samarbejde om det bedste tilbud til borgerne.
– Men det kan faktisk godt lade sig gøre at flytte en stor del af gruppen, hvis vi får lov til at bruge de rigtige redskaber, mener Majbrit Berlau.
/ritzau/
