RANDERS: En 44-årig kvinde blev torsdag middag fundet dræbt i sin lejlighed på Nørrebrogade i Randers NØ. To personer er sigtet i sagen.
Torsdag kl. 11.52 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en kvinde skulle være blevet dræbt i sin lejlighed på Nørrebrogade i Randers NØ. Da politiet ankom til stedet, fandt betjentene en 44-årig kvinde, der var blevet dræbt – formentlig af knivstik.
I lejligheden befandt sig også en 17-årig mand, der blev anholdt på stedet, samt en 59-årig mand som kort efter også kom til stede også blev anholdt. Den dræbte og de to anholdte er i familie med hinanden.
Politiet arbejder på gerningsstedet for at lave yderligere undersøgelser, ligesom der skal foretages en række afhøringer, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke kan oplyses yderligere.
De to anholdte mænd på 17 og 59 år er torsdag kl. 11.30 blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers, de er sigtet for i forening at have dræbt den 44-årige kvinde.