Politiet kaldt ud til uorden i Greve: Maskerede unge kørte race i biler


Kl. ca. 1805 fik politiet nye oplysninger om, at en større gruppe maskerede unge var forsamlet i Heimdalskvarteret. Arkivfoto

Onsdag Kl. 17.28 modtog politiet en henvendelse om, at en gruppe unge var forsamlet i området ved Hedelunden, og at de kørte race i biler og på motorcykler uden nummerplader.

Politiet kørte til området med flere patruljer kontakt til nogle, medens andre flygtede væk fra stedet. Kl. ca. 17.45 fik politiet en ny anmeldelse om, at 20-30 personer var forsamlet i Askerød, og at de var ved at maskere sig, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Kl. ca. 1805 fik politiet nye oplysninger om, at en større gruppe maskerede unge var forsamlet i Heimdalskvarteret. Politiet sendte nu flere patruljer til området for at opretholde ro og orden samt køre intensiv patrulje i området.

Politiets tilstedeværelse i området med baggrund i de modtagne anmeldelser resulterede i følgende sager:
En person anholdt pga. eftersøgning fra Københavns Vestegns politi, 19-årig mand fra Ishøj sigtet for overtrædelse af våbenloven på grund af besiddelse af butterfly-kniv.

15-årig ung mand tilbageholdt som eftersøgt/forsvundet fra institution i Farsø (afhentet af institutionspersonale).

Sigtelse af en 21-årig mand fra Greve for overtrædelse af et kørselsforbud i en af de køretøjer, som politiet standsede under indsatsen i området. Den 21-årige forsøgte indledningsvist at udgive sig for at være en anden person, så han blev også sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at udsætte en uskyldig for straf.

Politiet forsøger nu at finde ud af årsagen til uroen i området.