Voldsom brand: 50-årig mand sigtet for at sætte ild til gård


Kraftig brand i landejendom i Hejsager nær Haderslev.


En voldsom brand lagde ved midnatstid en landejendom ved Hejsager nær Haderslev i ruiner. En 50-årig mand sigtes for at have sat ild på.

Den 50-årige mand har tilknytning til den nedbrændte ejendom på Hejsager Strandvej, oplyser vagtchef Ole Aamann, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Manden sigtes for ”forsætslig ildspåsættelse” efter straffeloven. Politiet ved endnu ikke, hvad der er motivet til den påsatte brand.

Ingen personer eller dyr var i fare ved branden.