Ældre betjente i opråb: Borgernes sikkerhed er i fare


Arkivfoto

Helsingør Dagblad har modtaget en anonym skrivelse fra en gruppe 'ældre politiassistenter' ved Nordsjællands Politi. Betjentene beklager at borgerne ikke får den hjælp, som borgerne bør få.

I skrivelsen som er sendt til Helsingør Dagblad, beskriver gruppen af betjente, hvordan politiets bevogtningsopgaver og grænsekontroller nu er så belastende, at de bringer borgernes og politifolks sikkerhed i fare, fordi der ikke er tid til at tage sig af grundlæggende politiarbejde.

LÆS OGSÅ: Danmark indfører midlertidig grænsekontrol
LÆS OGSÅ: Tv: Grænsekontrol af togpassagerer i Københavns Lufthavn
- Det er vores ordre, at med mindre en anmelder kommer slæbende ind med gerningsmanden, så skal sagen bare journaliseres og herefter henlægges. Det er næsten som om der bliver rejst en tjenestemandssag hvis man forsøger at efterforske en sag, lyder det blandt andet i betjentenes skrivelse.

Formanden for Nordsjællands Politis lokalpolitiforening i Helsingør, Hans Bæk Nielsen, mener dog at brevets indhold er en overdrivelse.

– De overdramatiserer, for hverken borgernes eller politifolkenes sikkerhed er i fare, siger han til Helsingør Dagblad.