GLOSTRUP: En person på en handikapscooter er mandag eftermiddag blevet ramt af en lastbil på Nordre Ringvej.
Uheldet skete på Nordre Ringvej i Glostrup, og det er oplyst at der er tale om en højresvingsulykke.
– Vi ved ikke, hvad der er sket endnu præcist, men den ramte person er ved bevidsthed, siger Jens Møller, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.
Politiet har ved 14-tiden fjernet afspærringerne og oplyser på Twitter at trods de dramatiske omstændigheder slap personen på handikapscooteren uden skader fra ulykken.