Far dræber sin datter og begår selvmord på kirkegård i Gentofte


Mariebjerg Kirkegård i Gentofte onsdag eftermiddag.


Ifølge Nordsjællands Politi er det en familietragedie, der onsdag har udspillet sig på Mariebjerg Kirkegård i Gentofte nord for København.

Onsdag formiddag lidt over klokken 10 blev en 25-årig kvinde og en 69-årig mand fundet døde på et græsareal på kirkegården.

Like localeyes.dk på Facebook

Det viser sig at være far og datter.

– Nærmere undersøgelser har vist, at der er tale om en 69-årig mand, der har taget livet af sin 25-årige datter og efterfølgende taget livet af sig selv, skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse onsdag eftermiddag.

De pårørende er underrettet.

Nordsjællands Politi betragter hændelsen som en familietragedie og ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

/ritzau/