Vold og trusler mod offentlig myndighed generelt – som både kan tælle polititjenestemænd og andre i offentlig tjeneste – er i alt steget jævnt siden 2009 og kom i 2015 op på 3700 anmeldelser. Arkivfoto
Politiet modtager flere og flere anmeldelser fra socialrådgivere, fængselsbetjente og billetkontrollører, der er blevet udsat for vold og trusler.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik onsdag.
De seneste fem år er der sket en stigning på 53 procent, så tallet nu er oppe på over 2500 anmeldelser, når det gælder offentlige myndighedspersoner, som ikke tæller polititjenestemænd.
Like localeyes.dk på FacebookDet gælder socialrådgivere, undervisnings-, social- og sundhedsfagligt personale, fængselsbetjente og billetkontrollører.
Derimod anmelder polititjenestemænd nogenlunde det samme antal voldelige episoder og trusler i 2015 som i 2009. Tallet er steget fra cirka 900 anmeldelser i 2009 til 1100 anmeldelser i 2015.
Vold og trusler mod offentlig myndighed generelt – som både kan tælle polititjenestemænd og andre i offentlig tjeneste – er i alt steget jævnt siden 2009 og kom i 2015 op på 3700 anmeldelser.
Det er 1100 flere end i 2009, hvilket ifølge Danmarks Statistik svarer til en stigning på 42 procent i perioden.
Ifølge Det Kriminalpræventive Råd kan stigningen være udtryk for flere ting.
– Generelt, når vi ser en stigning i antallet af anmeldelser af vold, kan det enten være udtryk for en reel stigning, eller at flere anmelder volden, siger Anne Vibe Onsberg Hansen, analytiker ved Det Kriminalpræventive Råd, til Ritzau.
På et år mellem 2014 og 2015 steg antallet af anmeldte voldsforbrydelser mod en offentlig myndighedsperson fra 3362 til 3734.
/ritzau/