Politiet skal advare mod disse falske indsamlere, som er observeret flere steder i politikredsen gennem den senere tid. Arkivfoto
Midt- og Vestsjællands Politi modtog tirsdag flere anmeldelser om falske indsamlere i deres politikreds. Indsamlerne giver sig ud for, at samle ind til døve. I et af tilfældende blev den falske indsamlere afsløret da en kvinde begyndte at kommunikere med tegnsprog. Indsamleren virkede fuldstændig uforstående og kvinden anmeldte sagen til politiet.
Politiet skal advare mod disse falske indsamlere, som er observeret flere steder i politikredsen gennem den senere tid. Kontakt straks politiet på tlf. 114 med oplysninger om indsamlingssted og en beskrivelse af indsamleren, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtTirsdag kl. 10.43 anmeldte en 53-årig kvinde fra Kalundborg, at hun mandag d. 220216 kl. ca. 1200 på Bredgade, Kalundborg, var blevet opsøgt af en fremmed mand. Han fremviste en seddel, hvoraf det fremgik, at han samlede penge ind til døve fra Kalundborg kommune.
Hun skrev sit navn og postnummer på sedlen, hvor der var flere stavefejl, samt donerede 200 kr. til manden.
Da hun begyndte at “tale” til ham på tegnsprog, virkede manden fraværende, hvorefter hun efterfølgende kontaktede kommunen, der oplyste at de ikke havde en indsamling i gang.
Kl. 12.08 kontaktede den 53-årige igen politiet, fordi indsamleren igen var set i Bredgade, og kl. 1245 kontaktede en 78-årig kvinde fra Grevinge politiet om den samme indsamler, der var i området ved ældrecenteret ved Vænget / Bredgade, idet hun havde skrevet sit navn på indsamlerens liste.
Da den 78-årige bad om se noget identifikation hos indsamleren, blev indsamleren sur, slettede hendes navn og fik fra stedet.
Politiet ledte forgæves efter den falske indsamler, der blev beskrevet som: mand, mellemøstlig af udseende, 30-35 år, ca. 165 cm høj, spinkel af bygning, kort mørkt hår, iført brunligt tøj og medbragte en taske.
Kl. 13.28 fik politiet en anmeldelse fra en 60-årig mand fra Kolding om, at han kort forinden var blevet antastet af en udenlandsk kvinde på p-pladsen ved et supermarked i Vig.
Hun medbragte en skriveblok, hvorpå der stod “indsamling til døve”.
Han afviste kvinden, der efterfølgende rettede henvendelse til andre på p-pladsen, inden hun kort efter steg ind i en mørk bil af mærket Opel og med franske nummerplader. Bilen blev ført af en mand og forsvandt i retning mod rute 21.
Den falske indsamler blev beskrevet som: kvinde, 25-30 år, ca. 160 cm høj, sort langt og krøllet hår, iført vateret mørk jakke, cowboybukser og sejlersko med hvide såler.