Arkivfoto
Politiet har anholdt fem mænd i en sag om voldtægt.
De bliver fredag formiddag fremstillet i et grundlovsforhør i Københavns Byret, oplyser Dommervagten til Ritzau.
Ved et grundlovsforhør skal en dommer tage stilling til, om anholdte skal varetægtsfængsles, have opretholdt anholdelsen i flere døgn eller løslades.
Ifølge Ekstra Bladet sigtes mændene for voldtægt af en 19-årig kvinde. Avisen skriver, at de anholdte mænd er i alderen 19 til 22 år.
Der er umiddelbart ikke flere oplysninger om, hvornår voldtægten skal være begået. Det er ligeledes ikke oplyst, hvordan de anholdte forholder sig til sigtelsen.
Retsmødet begynder klokken 10.45.
/ritzau/