Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi anholdt fredag eftermiddag en 31-årig mand fra Nakskov, der sigtes for vold med døden til følge mod en 32-årig kvinde.
Voldsepisoden skete på en adresse i Nakskov. Den sigtede vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved med krav om varetægtsfængsling.
– Der forestår stadig en del undersøgelsesarbejde i sagen, og derfor kan vi ikke oplyse nærmere af hensyn til efterforskningen, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen, der er efterforskningsleder på sagen.
Politiet har ikke yderligere kommentarer for nu.