Syv måneders fængsel for narkohandel


Den 27-årige blev anholdt og fremstillet ved grundlovsforhør fredag, hvor han erkendte besiddelse og salg af de narkotiske stoffer. Han kunne derfor med det samme modtage sin dom på syv måneders fængsel. Arkivfoto


En 27-årig mand fra Horsens blev i fredags ved retten i Horsens idømt syv måneders fængsel for salg af ikke under 56 gram kokain og 400 gram hash.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse:

Politiet kom ud på den 27-åriges adresse i torsdags, hvor de fandt både kokain og hash samt et større kontantbeløb.

Den 27-årige blev anholdt og fremstillet ved grundlovsforhør fredag, hvor han erkendte besiddelse og salg af de narkotiske stoffer. Han kunne derfor med det samme modtage sin dom på syv måneders fængsel.

En mindre del af straffen bestod af en tidligere betinget dom, hvor han også var dømt for besiddelse af narkotiske stoffer med henblik på salg.

Ud over fængselsstraffen fik den 27-årige konfiskeret 70.000 kr. som han erkendte stammede fra salg af narkotiske stoffer.

Han modtog dommen og blev løsladt efter domsafsigelsen.