Arkivfoto
Fremover vil det ikke længere være muligt at sige nej tak til at arbejde i krigsindustrien, hvis man ellers vil bevare retten til dagpenge. Det skriver Information.
Ifølge beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) medfører den nye dagpengeform, der træder i kraft fra næste årsskifte, nemlig, at en række såkaldte gyldige grunde eller forklaringer, der gør det acceptabelt at sige sit arbejde op, eller afvise at tage et nyt, forsvinder.
Og én af disse grunde er retten til at nægte at “medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel”.
“Aftalepartierne har besluttet at reducere i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed med henblik på regelforenkling og afbureaukratisering. Med afskaffelsen tilslutter regeringen og aftalepartierne sig anbefalingen fra Dagpengekommissionen, som fandt, at den gyldige grund omhandlende produktion af krigsmateriel mangler relevans. Jeg kan oplyse, at Dagpengekommissionen bestod af både repræsentanter fra arbejdstagerorganisationerne, arbejdsgiverorganisationerne og eksperter,” skriver beskæftigelsesminister Jørn Neergard Larsen (V) til Folketingets beskæftigelsesudvalg.
Dagpengekommissionen foreslår i rapporten “Et mere enkelt dagpengesystem” at reducere de nuværende 25 gyldige grunde til kun 11 med en kort henvisning til, at de resterende – som for eksempel netop produktion af krigsmateriel – mangler “relevans”, som det kortfattet hedder.
Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, Christian Juhl, kritiserer beslutningen og sammenligner rettigheden med retten til at nægte at gøre militærtjeneste. Aftjening af værnepligt er en af de 11 gyldige grunde, som bevares.
“Det er jo en hævdvunden ret, som samvittighedsmæssigt er hamrende vigtig. De der tendenser til at fjerne sådanne rettigheder – som dybest set ikke har nogen økonomiske konsekvenser – er tegn på, at vi, som arbejdere, skal reduceres til at være dem, der står til rådighed i enhver situation som villig og billig arbejdskraft for arbejdsgiveren – i stedet for at blive opfattet som hele mennesker, med samvittighed og holdninger,” siger Enhedslistens arbejdsmiljøordfører.
Bag “Aftale om et tryggere dagpengesystem” står regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, mens Radikale Venstre efterfølgende har valgt at tilslutte sig aftalen.
Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, understreger, at partiet ganske vist insisterede på – og var med til at gennemtrumfe – at der blev tilført flere penge til de ledige i dagpengeaftalen, men i “detaljerne” valgte det at følge Dagpengekommissionens anbefalinger.
“Hvis arbejdsmarkedets parter kunne blive enige om detaljerne og de her tiltag, var jeg mere rolig og tænkte, at det har fagbevægelsen mere styr på end jeg, og hvis de kan sige god for det, så kan jeg også. Men når det er sagt, så er lige netop de her gyldighedsgrunde noget, jeg vil følge nøje som part i forliget, og hvis der begynder at blive problemer, så vil jeg tage fat i ministeren og de andre forligspartier for at se, om det nu er det rigtige, vi har gjort,” siger Leif Lahn Jensen.
LO’s næstformand, Ejner K. Holst, forklarer at fagbevægelsen er gået med til at fjerne rettigheden, fordi den sjældent er blevet brugt.
“Dagpengekommissionen havde blandt andet til formål at afbureaukratisere i de ‘gyldige grunde’ til, at man som arbejdsløs ikke ønsker at tage et stykke arbejde. Her viste det sig, at produktion af krigsmateriel som gyldig grund næsten ikke blev anvendt. Derfor vurderede vi, at det gik an at fjerne den,” siger Ejner K. Holst.
