Mand stukket i maven på Amager: Vil ikke hjælpe politiet


Offeret blev bragt til Rigshospitalet, hvor lægerne kunne konstatere, at han er blevet stukket tre gange i maven. Han er dog uden for livsfare. Arkivfoto


Torsdag aften kom en 21-årig blødende mand ind på et pizzeria på Amager og fortalte, at han var blevet stukket med en kniv.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

En ansat på pizzeriaet på Brydes Allé ringede 112, og kort efter dukkede politiet og en ambulance op.

– Men forurettede er meget lidt samarbejdsvillig og meget svær at få oplysninger ud af, fortæller Youssef Lharraki, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi, til Ritzau.

Offeret blev bragt til Rigshospitalet, hvor lægerne kunne konstatere, at han er blevet stukket tre gange i maven. Han er dog uden for livsfare.

Torsdag aften lægger efterforskningslederen ikke skjul på, at det bliver op ad bakke med efterforskningen.

– Vi kender ikke motivet, og vi ved ikke, hvor det er sket, konstaterer Youssef Lharraki.

/ritzau/