Arkivfoto
Den undslupne berberabe fra Blåvand Zoo er stadig på fri fod og har nu været det i fem døgn.
Men så sent som i går blev den set i nærområdet – nemlig i krydset mellem Tane Hedevej og Hvidbjerg Strandvej, som er cirka en kilometer fra Blåvand Zoo.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andreDet var skytten fra Blåvand Zoo, Torben Larsen, der fik et opkald om, at den tre-årige berberabe var set der, men da han nåede frem, var aben allerede på vej videre. Torben Larsen nåede lige at få et glimt af den, før den løb videre i sydøstlig retning og han affyrede ingen skud.
I Blåvand Zoo håber de, at berberaben selv løber hjem igen. De ansatte tæller dagligt havens aber, for at se om den tre-årige abe skulle have taget en bagvej ind og sluttet sig til flokken igen.