Mand dræbt på stedet i frontal kollision


Fredag formiddag mistede en mand livet ved et frontalt sammenstød på Vodskovvej, ved Sommersted tæt på Vojens.

To peronbiler kolliderede af ukendte årsager, og den dræbte måtte frigøres af redningsfolkene ved brug af kæderedning, her trækkes et køretøj fra hinanden ved hjælp af brandkøretøjerne og kraftige kæder.

Ulykkeligvis kunne redningsfolkene ikke redde mandens liv, trods indsatsen.

En bilinspektør har været på stedet sammen med politiet for at undersøge omstændighederne ved ulykken, og vejen er genåbnet for trafik.
De pårørende til den dræbte er underrettet om det tragiske dødsfald.