Mand dræbt i sammenstød ved Sommersted


    Arkivfoto

    En mand er afgået ved døden i forbindelse med en trafikulykke på Vodskovvej nær Sommersted, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

    En anden mand er kommet til skade i ulykken, hvor to biler fredag formiddag kørte sammen. Ifølge politiet skulle det umiddelbart ikke være alvorligt.

    De pårørende er underrettet, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

    Vejen er afspærret ved ulykkesstedet, mens politiet arbejder på stedet. Blandt andet er der tilkaldt en såkaldt bilinspektør. Det er en teknisk ekspert med særlig forstand på at klarlægge de nærmere omstændigheder ved trafikulykker.

    /ritzau/