Arkivfoto
Sent fredag aften blev en ung kvinde udsat for blufærdighedskrænkelse, da en mand begyndte at onanere foran hende.
Offeret, en 21-årig kvinde fra Hvidovre kørte med toget fra Valby mod Holbæk.
Klokken 22:38 satte en ung mand sig foran kvinden i den bagerste vogn i toget. Han begyndte at onanere, og samtidig filmede han med sin mobiltelefon.
Onanisten beskrives som 25 år, 170-175 cm høj og arabisk af udseende. Han var buttet og iført sort hue og mørkegrøn jakke samt sorte bukser. Han stod af på Holbæk Station.