Sindssyg udvises for trusler om terror


Et nævningeting i Retten på Frederiksberg har tirsdag afsagt dommen, som også indebærer, at han anbringes på psykiatrisk afdeling. Arkivfoto


En sindssyg mand på 32 år udvises af Danmark, fordi han fremsatte trusler om terror over for blandt andre Lars Løkke Rasmussen. Manden er født i Sovjetunionen

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Et nævningeting i Retten på Frederiksberg har tirsdag afsagt dommen, som også indebærer, at han anbringes på psykiatrisk afdeling.

Det er anden gang, at den 32-årige dømmes for at overtræde straffelovens bestemmelse om trusler om terror.

Men i første omgang besluttede Højesteret, at han ikke burdes udsendes.

Det skyldtes hans sindslidelse, som kunne blive vanskelig at behandle, hvis han for eksempel blev sendt til Rusland.

Manden modtager dommen.

I mails, på Facebook og i breve har han truet med at slagte Allahs fjender, og i andre udsagn støtter han Omar el-Hussein.

Hans mor er til stede ved domsafsigelsen. Gennem glasvæggen i retslokalet siger hun, at “jeg elsker dig.”

/ritzau/