Kasse med to stykker smørrebrød udløste bombealarm

HOLBÆK: Torsdag eftermiddag rykkede politi, ambulancer og EOD ved 16-tiden ud til Holbæks kommunekontor på Jernbanevej, efter fund af en mistænkelig pakke.

Det var kommunens personale som slog alarm til 1-1-2 efter fund af den mistænkelige pakke, og der blev iværksat en evakuering af bygningen med det samme.

Der er ikke nogen nærmere beskrivelse af den fundne pakke, hvor stor den er eller hvordan den ser ud - men indholdet viste sig at være et par ganske uskadelige stykker smørrebrød.

Det oplyser politiet på stedet til Local Eyes.