Læserfoto: Tæt på terrorangrebet i Jakarta


Localeyes.dk har modtaget dette billede via en læser. Det er taget kort efter det blodige angreb var sket.


Islamisk Stat (IS) påtager sig skylden for angrebet i Indonesiens hovedstad, Jakarta, og siger, det var målrettet indonesiske sikkerhedsstyrker og udenlandske borgere.

Det oplyser nyhedsbureauet Al-Amak, der fungerer som talerør for den militante gruppe, ifølge Reuters og dpa.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

– Krigere fra Islamisk Stat udførte her til morgen et væbnet angreb målrettet udenlandske statsborgere og de sikkerhedsstyrker, som har til opgave at beskytte dem i den indonesiske hovedstad, oplyser Al-Amak på sin tv-kanal ifølge Reuters.

Localeyes.dk har modtaget dette billede via en læser. Det er taget kort efter det blodige angreb var sket.

Jakartas politichef bekræfter oplysningerne og siger, at Islamisk Stat “med sikkerhed” står bag angrebet, skriver Reuters.

– IS-krigeren Bahrun Naim, som menes at opholde sig i Syrien, har planlagt det her i nogen tid. Det er ham, der står bag dette angreb, siger politichef Tito Karnavian.

Politiet har tidligere oplyst ifølge AFP, at det anser de dødbringende skyderier og eksplosioner i Jakarta for at være en kopi af angrebet i Paris i november.

– Der er en stærk mistanke om, at en Isis-knyttet gruppe i Indonesien står bag, sagde polititalsmand Anton Charliyan, som bruger et andet navn for Islamisk Stat, til AFP tidligere torsdag.

– Ud fra det, vi har set i dag, følger gruppen det samme mønster af angreb som det i Paris, sagde han uden at uddybe nærmere.

Angrebet, der begyndte kort før klokken 11.00 lokal tid, har ifølge politiet i Jakarta efterladt fem mistænkte gerningsmænd og to civile døde samt 19 sårede.

Polititalsmand Muhammad Iqbal siger til AFP, at to af de formodede gerningsmænd var selvmordsbombere, mens tre blev skudt og dræbt af politiet, da de militante forsøgte at kaste bomber.

/ritzau/