Arkivfoto
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget vil sætte ind over for misbrug af lattergas blandt unge.
Tirsdag er der landet en politisk aftale.
Læs mere om lattergas her:
* Det kemiske navn for lattergas er kvælstofforilte. Gassen fungerer for eksempel som drivgas til flødeskumssifoner.
* Gaspatronerne indeholder den rene gas, der ikke er opblandet med ilt. Det er i modsætning til den lattergas, der bruges på hospitaler og hos tandlægen.
* Derfor er det også en myte, at det er ufarligt at indånde lattergas.
* Indånding af gas direkte fra gaspatroner kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser og i værste tilfælde medføre kvælning.
* Rusen er ret kort, ofte blot et par minutter, og det kan få nogle til at sniffe flere gange i træk for at gøre rusen længere. Lattergas virker sløvende. Rusen kan minde om at blive fuld af alkohol.
* Det er i dag forbudt at sælge lattergaspatroner, hvis formålet eksempelvis er at blive påvirket. Alligevel ser brug af lattergaspatroner til det formål ud til at være en stigende tendens blandt unge.
Kilder: Erhvervsministeriet, Alt om stoffer.
/ritzau/