Skyderi i Fields: Retssagen starter i dag


Fields den 19. marts 2015.


I dag starter retssagen om skyderi i indkøbscentret Fields i København sidste år, hvor tre personer blev såret. Ni personer sidder tiltalt i Københavns Byret.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Den 19. marts 2015 havde personer fra to bande-grupperinger sat hinanden i stævne i Fields. Det udviklede sig til et vildt opgør hvor bandemedlemmer jagtede hinanden med knive og pistoler blandt kunder i indkøbscentret.

Et kærestepar som spiste på en restaurant på første sal i Fields, fortæller til localeyes.dk, at der pludselig kom en maskeret mand løbende ind i restauranten. Manden greb en steakkniv fra deres bord og forsvandt i løb ud af restauranten. Kort efter hørte de råben og skrigen ude fra rulletrappen.

Slagsmålet fortsatte i parkeringskælderen, hvor der blev affyret flere skud og tre personer blev såret. En af dem var alvorligt såret med skud i ryggen.

Politiet anholdte lige efter skyderiet seks personer i området omkring Fields.