Den stjålne bil er meget genkendelig, og motorlyden beskrives som brutal. Foto: WinCar.
Natten til den 31.december blev en yderst sjælden personbil stjålet fra firmaet WinCar i Vedbæk, og nu udlover ejerne en stor dusør.
– Der udloves dusør på 50.000 kroner til den som kan bringe vores bil tilbage, lyder det i et opslag på
fra WinCar.Like localeyes.dk på FacebookBilen er da heller ikke en hyldevare, faktisk er den stjålne Mercedes SL65 AMG Black Series den eneste i Danmark og desuden meget genkendelig både af udseende og ikke mindst i motorlyden, som beskrives som ‘brutal’.
Den stjålne personbil har stor betydning for firmaet, idet bilen er opbygget specielt til Wincar, som desuden benytter den som showbil.
WinCar er et specialfirma på Immortellevej i Vedbæk, som sælger, styler og importerer dyre tyske biler.
Firmaet udlover en dusør på 50.000 kroner til den eller de som kommer med oplysninger, der fører til at bilen bliver fundet – man kan ringe døgnet rundt på tlf. 27 77 77 72 eller 26 20 22 84.
Foto: WinCar.
Foto: WinCar.