Tv: 79-årig mand dræbt i trafikulykke nytårsdag


Fredag aften ved Vojens


Fire biler var sent fredag eftermiddag involveret i en trafikulykke, som har kostet en 79-årig mand livet.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Ulykken fandt sted på Ribevej ved Vojens og blev anmeldt klokken 17.54, oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjylland Politi Claus Skovgaard til Ritzau.

– Der er yderligere to tilskadekomne, siger vagtchefen.

Han ved endnu ikke, hvordan deres tilstand er.

Der er stærk tåge i området, men politiet er endnu ikke klar over, om dårlig sigtbarhed var årsag til sammenstødet. Der er endnu ikke flere oplysninger om omstændighederne for ulykken.

– Det er tåget derude i aften – hold afstand og tilpas hastigheden, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter efter ulykken, som kortvarigt spærrede Ribevej vest for Vojens.

Den 79-årige mand var fra lokalområdet. Hans pårørende er blevet underrettet.

/ritzau/