Nemlig.com: Kørsel overfor rødt lys er ikke acceptabelt


GLOSTRUP: Et bud fra Nemlig.com havde åbenbart så travlt lørdag formiddag, at vedkommende forsatte overfor rødt signal i krydset Nordre Ringvej / Mellemtoftefvej – den kørsel får nu konsekvenser.

Budet forsatte ud i krydset ufortrødent den tværgående trafik havde grønt signal. Det blev dokumenteret kl. 11.03 Lørdag formiddag på Dashcam.

“I nemlig.com accepterer vi ikke, at trafiksikkerheden eller færdselsreglerne tilsidesættes i forbindelse med levering af varer. Vi benytter os af selvstændige vognmænd, der selv hyrer chauffører til at levere varer til vores kunder, og det er på ingen måde acceptabelt at færdselsreglerne brydes på denne måde. Derfor vil vores transportafdeling undersøge sagen nærmere og om muligt give et påbud til den pågældende vognmænd,” oplyser nemlig.com i et skriftligt svar til Local Eyes.