34-årig mand i kritisk tilstand efter solouheld


VÆRLØSE: Lørdag eftermiddag omkring kl. 14.30 forulykkede en 34-årig mand fra Skovlunde på Bundsvej, han skred ud og endte med at kollidere med et træ sidelæns – han er i kritisk tilstand og der er ikke kommet noget nyt om hans tilstand.

Efter brandfolkene havde fået manden klippet ud af sin bil, blev han lagt i kunstigt koma af Akutlægen på uheldsstedet og herefter med politieskorte kørt ind på Rigshospitalets Traumecenter.

Her var meldingen lørdag at manden var i kritisk tilstand og der er søndag ingen nye meldinger om mandens tilstand.

Nordsjællands Politi havde lørdag ingen oplysninger omkring hvad der havde udløst ulykken, men tilsyneladende er den 34-årige mands bil kommet i skred, så den er kurret sidelæns med passagersiden først, ind i et træ.

Bilen er massivt deformeret ved kollisionen, og udover arbejdet med at frigøre den 34-årige mand fra bilvraget så medførte de tekniske undersøgelser en langvarig afspærring af vejen for at sikre såvel sporene på stedet som mandskabets sikkerhed.

Først ved 17-tiden kunne der igen åbnes for trafikken på Bundsvej igen.