Peder Wessels Vej i Odense onsdag aften.
Ukendte gerningsmænd forsøgte onsdag aften at sætte ild til virksomheden 3X34 i Odense. Brandvæsenet nåede at slukke ilden, inden den fik ordentligt fat.
Fyns Politi fik klokken 21.42 onsdag aften en melding om ild i flytte- og transportvirksomheden 3X34 på Peder Wessels Vej i Odense.
– Ukendte personer har samlet en række genstande i en bunke under et halvtag og sat ild til dem, siger vagtchef Kenneth Taanquist, vagtchef ved Fyns Politi til TV2 Fyn.
Brandvæsenet fik hurtigt slukket flammerne, inden de får rigtigt fat i bygningen.
Røgen fra branden har sodet kontorerne til.