32-årig mand sigtet for voldtægt af 12-årig pige i en skov


Den 32-årige havde forudgående fået kontakt med den 12-årige pige fra Holbæk-området via et chatforum på internettet, hvor han havde udgivet sig for at være en yngre dreng. Arkivfoto


Efter anmeldelse fra en 12-årig piges far fik Midt- & Vestsjællands Politi den 9. december 2015 anholdt en 32-årig mand fra Køge, som blev sigtet for at have tiltvunget sig samleje med pigen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse:

Den 32-årige havde forudgående fået kontakt med den 12-årige pige fra Holbæk-området via et chatforum på internettet, hvor han havde udgivet sig for at være en yngre dreng. De havde lavet en aftale om at mødes i Holbæk midt i november måned. Herunder havde den 32-årige taget pigen op i sin bil og var kørt til en skov på Vestsjælland, hvor han så med trusler om vold havde tiltvunget sig samleje med den 12-årige pige i bilen samt krænket hendes blufærdighed.

Den anholdte, der nægter sig skyldig, blev i går torsdag den 10. december 2015 fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Holbæk, hvor han blev varetægtsfængslet til den 5. januar 2016.

Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, hvorfor politiet ikke kan oplyse yderligere om sagen.