Et elektronisk spor førte politiet frem til gerningsmanden, der er mistænkt for at have udsat sin 4-årige datter for seksuelt overgreb i forbindelse med live-streamingen. Arkivfoto
En mand bosiddende i Midt- og Vestsjællands politikreds blev anholdt mandag d. 7. december 2015 og sigtet for besiddelse og udbredelse af børnepornografisk materiale samt blufærdighedskrænkelse.
En kilde henledte få dage tidligere opmærksomheden på manden, der efter det foreliggende var i gang med live-streaming af et seksuelt overgreb på et barn.
Et elektronisk spor førte politiet frem til gerningsmanden, der er mistænkt for at have udsat sin 4-årige datter for seksuelt overgreb i forbindelse med live-streamingen.
Den anholdte vil blive fremstillet i et grundlovsforhør kl. 13.00 ved Retten i Holbæk, hvor anklagemyndigheden vil begære lukkede døre af hensyn til offeret og den videre efterforskning i sagen.