16-årig overfaldet og stukket med kniv


Lidt senere på Ahlgade ved en grill-forretning kom den unge mand fra parret retur og spærrede vejen for den 16-årige, der i det samme blev slået i hovedet og stukket bagfra med kniv af en anden ung mand. Arkivfoto

Mandag kl. 17.13 fik politiet en anmeldelse fra en 16-årig ung mand fra Svinninge om, at han var blevet stukket med formentlig en kniv i sit ben i Holbæk.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Den 16-årig havde kl. ca. 16.30 gået sammen med to kammerater i Ahlgade, hvor de tilfældigt passerede et ung par (A+B). Den 16-årige kom i verbalt skænderi med den unge mand fra parret, men den 16-åriges kammerater fik skilt parterne ad.

Lidt senere på Ahlgade ved en grill-forretning kom den unge mand fra parret retur og spærrede vejen for den 16-årige, der i det samme blev slået i hovedet og stukket bagfra med kniv af en anden ung mand.

De gerningsmænd forsvandt i ukendt retning,  medens den 16-årige søgte hjælp på skadestuen.

De involverede personer blev beskrevet som: A: mand, 15-17 år, muligvis 165-170 cm, tynd og anden etnisk baggrund, mørkt hår med army-cut, hvor håret var krøllet i toppen, iført hvid trøje og grønne Karl Kani bukser;

B: pige, 14-15 år, ca. 160 cm, tynd og dansk af udseende, men lidt mørk i huden og mørkt langt hår;

C: ung fyr af anden etnisk baggrund, iført blå trøje med hætte over hovedet.

Politiet ledte efter gerningsmændene, men fandt dem ikke og efterforsker nu videre i sagen for at få dem identificeret.