Tvang personalet til at åbne pengeskab: Maskerede pistolmænd røver Brugsen


Arkivfoto


To mørkklædte gerningsmand stormede ind i forretningen i Lejre på Sjælland. De truede personalet med pistol til at åbne et pengeskab.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Røveriet mod Dagli Brugsen i Bygaden i Lejre blev anmeldt til politiet lørdag aften klokken 20.34.

De to røvere fik personalet ind i baglokalet, hvor de blev tvunget til at åbne forretningens pengeskab. De to gerningsmænd undslap herefter fra stedet med et ukendt pengebeløb.

Gerningsmændene beskrives som:

A: Ung mand af anden etnisk herkomst end dansk. Han er cirka 175 centimeter høj og spinkel af bygning. Han var iført mørkt tøj, et gråt tørklæde, der dækkede næse og mund og talte gebrokken dansk.

B: Den anden gerningsmand beskrives ligeledes som en ung mand af anden etnisk herkomst end dansk. Han er cirka 180 centimeter høj og spinkel af bygning. Han var iført mørke benklæder og jakke med hætte, som var trukket ned over ansigtet. Derudover medbragte han en pistol.