En fodgænger, to personbiler og en traktor var lørdag aften i et færdselsuheld på landevejen mellem Odder og Hov.
Ambulance, brandvæsen og politipatrulje var hurtigt fremme.
Ved uheldet på Hovvej var en 58-årig kvinde stødt sammen med en traktor.
Efter uheldet med traktoren steg kvinden ud af sin bil.
Hun blev da påkørt af en personbil.
Føreren af denne bil så ikke kvinden på grund af det mørke og regnfuldevejr.
Hun er ikke livsfarligt kvæstet, oplyser Østjyllands Politi.