Politiet fik nok: Forbød Paludan at spille Skinhead Preben

Rasmus Paludan brugte torsdagens Stram Kurs demonstration på hjørnet af Korsgade og Blågårdsgade til at lufte nye numre på playlisten.

For fuldt blus spillede han først nummeret ’Jeg har no’et diller’ af ’Dario von slutty’, hvilket fik flere på stedet til at måbe.

Kort efter gav han den gas med nummeret ’Skinhead Preben’, men det blev for meget for politiets indsatsleder på stedet.

Han forbød Paludan at afspille nummeret igen, idet hans soundboks ellers ville blive konfiskeret.

Paludan svarede igen ved at annoncere, at han nu selv ville synge nummeret og blive ved med det frem til klokken 2:30 i nat.

Et par timer senere omkring torsdag klokken 18:30 havde Paludan dog endnu ikke fremført ’Skinhead Preben’.