Arkivfoto
Antallet af hadforbrydelser, der bliver anmeldt til politiet, er hverken steget markant eller faldet i 2018 sammenlignet med året før.
Her blev der registreret 449 hadforbrydelser mod 446 af slagsen i 2017. Det viser Rigspolitiets årlige rapport på området, der er lavet for fjerde år i træk.
Bag anmeldelserne gemmer sig oftest historier om vold, trusler, hadefulde ytringer og hærværk. De fleste af forbrydelserne er racistisk motiverede, lyder det i rapporten.
Hadforbrydelser er et komplekst område, påpeger Tenna Wilbert, der er centerchef ved Nationalt Forebyggelsescenter.
– En hadforbrydelse kan være alt fra et groft tilråb på gaden til graffiti eller grov vold, og det kan være vanskeligt at afgøre, hvad motivet bag forbrydelsen er, siger hun i en pressemeddelelse.
Men politiet så gerne, at antallet af anmeldelser var højere.
– Det er vigtigt, at man politianmelder alle hadforbrydelser – også selv om der er tale om en “mindre” forseelse, som for eksempel at der er blevet råbt ukvemsord efter en på vej hjem fra byen.
– Det er ikke altid politiet kan udfinde gerningspersonen i den konkrete sag, men enhver anmeldelse er med til at tegne et billede af området og vise, om der er tendenser, vi skal sætte ind over for, siger hun.
Som et eksempel nævner Tenna Wilbert, at det er brugbart for politiet at vide det, hvis der ofte bliver begået hadforbrydelser foran et specifikt værtshus eller en moské.
– Så kan vi agere på det og sætte ind i det område. Hvis vi ikke får anmeldelserne, kan vi ikke reagere på dem – hverken med efterforskning eller forebyggelse, siger centerchefen.
Anmeldelserne dækker både over sager, hvor borgere selv har lavet en anmeldelse, og hvor politiet har anmeldt en episode.
I 2018 blev der rejst sigtelse i 84 sager mod 101 personer. Året før blev der rejst sigtelse i 95 sager mod 102 personer.
/ritzau/
