DMI advarer om tæt tåge – har forårsaget uheld på motorvej


    Arkivfoto


    Kraftig tåge over Danmark har været skyld i et biluheld på Amagermotorvejen mod København.

    Det oplyser Vestegnens Politi.

    Uheldet er ikke alvorligt, men to vognbaner er blevet spærret i den forbindelse, indtil vognbanerne er blevet ryddet op. Ingen kom til skade i ulykken, der skete efter Avedøre Havnevej.

    Politiet henviser dog til, at man kører forsigtigt, da der er tæt tåge i området.

    Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) siger til Ritzau tidligt torsdag morgen, at det meste af Sjælland fra morgenstunden er præget af den tætte tåge.

    Tågen kan ifølge vagthavende meteorolog Erik Hansen resultere i en sigtbarhed på under 100 meter nogle steder.

    Det forventes, at tågen letter op ad formiddagen.

    /ritzau/