Ung mand endte op med flere sigtelser efter biljagt


Arkivfoto


En ung mand endte op med en hel del sigtelser efter at han kort efter midnat fredag blev stoppet efter en biljagt i Rødovre.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det skriver Københavns Vestegns Politi i døgnrapporten.

Fredag den 13-11-2015 kl. 00.05 bragte en politipatrulje en personbil til standsning på Tårnvej i Rødovre, efter en kort biljagt.

Føreren, en 17-årig mand fra København, blev sigtet for at køre over for rødt lys og for ikke at anvende sikkerhedssele under kørslen. Han blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer, anholdt og kørt til blodprøve på Albertslund Politigård.

Han blev også sigtet for at køre uden førerret, da han ikke var i besiddelse af et gyldigt kørekort. Derudover sås bilen at være stjålet og føreren blev ligeledes sigtet for brugstyveri.