Ambulance væltet omkuld efter kollision med personbil


GREVE: En ambulance stødte onsdag aften sammen med en personbil fra Greve Kommune’s hjemmepleje på Mosede Landevej.

Ambulancen var på vej mod Køge Sygehus med fuld udrykning med en patient, da kollisionen med personbilen sendte ambulancen om på siden. Ambulancen lå ca. 60-70 meter fra det sted hvor bilerne kørte sammen.

De seneste meldinger fra politiet er at ingen af de ialt fire involverede, to reddere i ambulancen, deres patient og en hjemmehjælper, er alvorligt tilskadekomne.

De nærmere omstændigheder omkring ulykken er endnu ukendt, men fordi der er tale om et udrykningskøretøj så skal en bilinspektør undersøge ulykken.

Dwerfor venter politiet med at få ryddet op i krydset indtil bilinspektørens arbejde på stedet er overstået.