Arkivfoto
Som Danmarks første mandlige elitesportsudøver sprang ishockeymålmanden Jon Lee-Olsen ud som homoseksuel i sidste uge.
Det vil kræve stort mod, hvis en mandlig dansk fodboldspiller skulle gøre det samme, men reaktionerne ville være positive.
Sådan lyder det fra landsholdsspillerne Mathias “Zanka” Jørgensen og Thomas Delaney. Førstnævnte har tidligere været ambassadør i en kampagne mod homofobi og racisme i fodbold.
– Jeg tror ikke, at det vil være så vildt, som mange går og tror. Men jeg tror, at det vil kræve ekstremt meget af den givne person, og det er derfor, der ligger et ekstremt pres, siger Mathias “Zanka” Jørgensen.
– Ligesom alt andet åndssvag machokultur vil fodbolden kun blive bedre af, at der kommer mere mangfoldighed, tilføjer han.
Thomas Delaney hæfter sig ved, at tonen om homofobi har ændret sig. Det blev blandt andet illustreret i foråret, hvor emnet var til stor debat i Danmark efter homofobiske sange i forbindelse med superligakampe.
– Jeg har oplevet en ændring i tonen gennem de sidste ti år, hvordan man taler til hinanden. Jeg tror, det er en generel ting i befolkningen, at vi ikke bruger bøsse eller gay som skældsord. Det er et no go, siger Delaney.
Han mener også, at fodbolden kan rumme homoseksuelle mænd. Men han forventer ikke, at alle tilskuere til fodboldkampe nødvendigvis er lige tolerante.
– Jeg tror, at der internt i fodboldverdenen er stor tolerance. Jeg kan se større udfordringer i forskellige fanbaser.
– Der er jargonen måske ikke særligt inviterende til at være ærlig omkring sin seksuelle præference, siger Delaney, som understreger, at han ikke bygger sin formodning på et konkret eksempel.
Da Jon Lee-Olsen i sidste uge sprang ud som homoseksuel, modtog han offentlig opbakning fra blandt andet ishockeymiljøet og Danmarks Idrætsforbund.
Mathias Jørgensen anerkender ishockeyspillerens mod til at stå frem. Han påpeger dog også, at det ikke nødvendigvis gavner debatten, at man gør noget, der burde være helt naturligt, til en stor ting ved at give det meget omtale.
– Jeg ser det som en sejr for den pågældende person. Det vigtigste er, at det er godt for personen selv. Den her spiller skal ikke føle sig som en homoseksuel fodboldspiller, ishockeyspiller eller tennisspiller, for personen er sportsmand.
– I det her tilfælde er det en ishockeyspiller, og hans privatliv bør ikke ændre noget som helst syn på ham.
– Jeg kan kun udtale mig på mine egne vegne, og jeg bifalder det faktum, at han turde og havde lyst til at være den første, der gjorde det. Jeg ser det ikke som en så stor ting, for jeg har svært ved at se, hvorfor man skal blande seksualitet ind i sport, siger Jørgensen.
I foråret fortalte Spillerforeningens direktør, Mads Øland, at foreningen ikke havde hørt fra homoseksuelle medlemmer i 15 år.
Internationalt er der kun få meget eksempler på aktive mandlige fodboldspillere, der er sprunget ud som homoseksuelle. Typisk spillere, der spiller på et niveau uden for det store rampelys.
I 2014 blev den tidligere tyske landsholdsprofil Thomas Hitzlsperger den første mandlige fodboldspiller i mange år til at fortælle, at han er homoseksuel. På det tidspunkt havde han indstillet sin aktive karriere. Han er i dag sportsdirektør i Stuttgart.
/ritzau/
