To personer anholdt med oversavet jagtgevær og hash


Ved ransagningen fandt politiet et oversavet jagtgevær med tilhørende ammunition, yderligere ammunition af anden kaliber, ulovlige knive, 8 gram hash samt slagvåben. Arkivfoto


Tirsdag kl. 10.00 ransagede politiet bopælene hos en 26-årig mand og en 39-årig kvinde begge fra Roskilde på grund af mistanke om besiddelse af ulovlige våben.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Ved ransagningen fandt politiet et oversavet jagtgevær med tilhørende ammunition, yderligere ammunition af anden kaliber, ulovlige knive, 8 gram hash samt slagvåben.

Begge personer blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om besiddelse af ulovlige skydevåben, våbenlovgivningen samt lov om euforiserende stoffer for mandens vedkommende.

Begge anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde i løbet af onsdagen.